Referat fra videokonference

Deltagerpanel:
SCANSECT: Else Nygreen
DANSECT: Pia Sprogøe
NORSECT: Steinar Ravndal
SWESECT: Lene Lindholm
SATS: Leidulf Segadal
Den Danske Perfusionist Skole: Hans Nygaard
Den Svenske Perfusionist Skole: Christer Ericsson

1. Mødet åbnes af SCANSECT’s generalsekretær Else Nygreen, der byder velkommen og fortæller om oplægget til dette møde.
Det kan være tvivlsomt om der i fremtiden kan skaffes elever til at holde 2 perfusionistskoler kørende og perfusionisterne vil også gerne have niveauet højnet.
Der er derfor indkaldt til dette møde for at høre om der er interesse blandt perfusionisterne i Skandinavien til at lave en fælles uddannelse.

2. Tilbagemelding fra perfusionisterne i de skandinaviske lande
DANSECT ved Pia Sprogøe:
· Der var forbehold mod at uddannelsen skulle deles mellem Norge, Danmark og Sverige.
· Enige om én administration og ét universitet.
· Niveau gerne svarende til en master grad.
· Der var enighed om en Skandinavisk Perfusionist Skole.
· Det skal være et krav at centrene skal uddanne Perfusionister og ikke som nu, hvor der opfordres dertil.
· Skolen skal EBCP godkendes og efter endt uddannelse er man EBCP certificeret!
· Skolen skal arrangere PV-kurser.

SWECECT ved Lena Lindholm:
· Uddannelsen skal være en universitetsuddannelse.
· Uddannelsen skal være åben og tilgængelig for alle der opfylder optagelseskravene.
· Videnskabelig introduktion – forskning.
· Det skal være et krav at perfusionisterne uddannes og ikke som nu, hvor centrene opfordres til at uddanne perfusionisterne.
· Gerne en skandinavisk uddannelse der er EBCP godkendt.
· Skolen skal arrangere efteruddannelse af Perfusionister.

NORSECT ved Steinar Ravndal:
· Svært at få tilbagemeldinger, men der er forbehold mod at sprede modulerne til tre lande.
· Master grad.

3. Den Danske Perfusionist Skoles tanker ved Hans Nygaard
Skolens bestyrelse, hvilken HN ikke er medlem af, mener at:
· en fælles skandinavisk uddannelse vil kunne styrke det faglig niveau og den faglig bredde inden for kardiovaskulære teknikker      og perfusion.
· Uddannelsen vil kunne justeres til også at opfylde EBCP’s krav.
· Uddannelsen skal placeres formelt i det universitære uddannelsessystem (evt. som master/bachelor).
· En fælles skole/uddannelse vil kunne varetage efteruddannelse.
· Nogle centre i Skandinavien har specielle kompetencer og forskningsområder uddannelsen kan trække på.
· Den vil kunne samle et større hold studerende – hvilket vil styrke den samlede økonomi.

4. Den Svenske Perfusionist Skoles tanker ved Christer Ericsson
· Har forsøgt at få den offentlig godkendt og at der kom et krav om at uddanne perfusionister.
· Kan få den nuværende uddannelse op på master grads niveau ved at lægge 10 ugers teoretisk undervisning til. (1 point = 1 uge i Sverige).

5. SATS’s tanker ved Leidulf Segadal
· SATS har ikke nogen officiel holdning til perfusionist uddannelsen, men tilslutter sig en fælles uddannelse.
· Fælles bestyrelse med SCANSECT og SATS om kravene til en ny uddannelse.
· Gerne en bioteknologisk grad.
· Nuværende uddannelser er smalle og bliver bredere med en Master of Cardiovascular Technique.
· Måske bibeholde den nuværende uddannelse og tager man en overbygning i forsknings øjemed?

6. Krav/ønsker for en fælles skandinavisk uddannelse
· Ét land
· Én administration
· Ét universitet
· Master grad
· EBCP-godkendt
· EBCP certificering efter uddannelsen

Fadderordning med, at det er en senior perfusionist der har det primære ansvar for oplæringen af aspiranten og sørger for at logbogen er udfyldt foregår allerede i Danmark, men ikke nødvendigvis i resten af Skandinavien. Der skal være en vejledning for de seniorer der aldrig før har haft ansvaret for oplæring, om hvad der forventes af dem Denne vejledning/oplæring skal komme fra skolen.

En master grad i Danmark er en videregående deltidsuddannelse for voksne, der kan bruges som efteruddannelse eller som overbygningsuddannelse. Retter sig mod faglige gennemsnits/specialefunktioner.

Adgangskravene er en relevant bacheloruddannelse (ingeniører og nyuddannede sygeplejersker), eller en relevant mellemlang videregående uddannelse (laboranter og ”gamle” sygeplejersker). Evt. suppleret med kursusforløb.

Der kræves desuden 2 års relevant erhvervs erfaring.

Der kan søges dispensation fra adgangskravene, hvis den udbydende uddannelsesinstitution skønner, at den studerendes baggrund er relevant.

Masteruddannelsens omfang svarer til 1 års fuldtidsstudium – som afvikles over 2-3 år, samtidig med at den studerende har arbejde/praktik.

Økonomi: Egenbetaling (50.000-100.000) plus STÅ, hvilket vil sige støtte fra staten. Ved egenbetaling forstås at det er centrene der betaler uddannelsen.

Det er stort set det samme i Norge, men i Sverige svarer ovenstående til en magister grad. Dette undersøger CE og LL nærmere.

Da perfusionisterne rekrutteres fra forskellige faggrupper, må der være en ”forskole” eller lignende så de grundlæggende ikke perfusionsrelevante fag er repeteret/gennemgået og bestået inden man starter på skolen.

7. Fremtidig arbejdsplan
SCANSECT vil opfordre de to skoler til at lave en oversigt over indholdet i de eksisterende skoler som de er nu, og hvad der skal ”fyldes på” hvis den skal op på master niveau. Desuden en plan over PV kurser m.m. Disse vil så blive behandlet på de nationale generalforsamlinger samt SATS i foråret og på SCANSECT’s generalforsamling i Göteborg fredag den 11. juni 1030 – 1130.

Centre koblet op:
Tromsø: 2 deltagere
Trondheim: 5 deltagere
Oslo: 1 deltager + 4 fra panelet
Århus: 7 deltagere, desværre uden lyd!
København: 2 deltagere
Huddinge: 3 deltagere
Umeå: 5 deltagere

Det vil sige at der deltog 29 Perfusionister.

Tromsø:
· Dårlig idé at fordele modulerne på 3 lande.
· OK med en fælles uddannelse.

Trondheim:
· Positiv holdning til master grad.
· Går de højere krav til uddannelsen og ”forskolen” ud over rekrutteringen af nye elever?
· Er det praktisk muligt med at have skolen spredt over 3 lande?

Else Nygreen:
· Man kan evt. afholde noget af undervisningen via Internettet eller som videoundervisning.

Huddinge + Karolinska:
· Ønsker ét uddannelsessted.
· Praktik og teori på de klinikker der varetager specielle specialer.

København:
· OK med en ny uddannelse.
· Kontinuiteten opretholdes ved 1 uddannelsessted.

Else Nygreen:
· Ved at uddannelsen er delt mellem 3 lande kunne det enkelte land jo blive specialister på det modul de netop har ansvaret for.
· Det kunne øge muligheden for at lære de andre skandinaviske Perfusionister at kende.

Trondheim:
· Er det muligt at bruge nogle af de fag der allerede eksisterer på universitetet, eller er det som nu ”selvkomponerede” fag?

Hans Nygaard:
· Det vil være muligt at bruge de fag der allerede eksisterer.

Umeå:
· Tilslutter sig ovenstående.
· OK med én uddannelse.
· Ét universitet.
· Der skal være elevgrundlag for at kunne køre skolen og opretholde standarden for undervisningen.

Århus + Ålborg + Odense + Varde:
· OK med én uddannelse.
· Tilslutter sig én administration og ét universitet.
· Delte meninger om teorimodulerne skal holdes i ét land eller spredes ud til Danmark, Norge og Sverige.
· Positiv holdning til master grad.

Hvad er holdningen til at uddannelsen overgår til statsstøtte på den måde at man så kan få SU ved at uddannelsen gøres åben?

Eller skal det være institutionernes skole, som i dag, hvor perfusionisterne ansættes på centeret der så betaler løn under uddannelsen?

København og Umeå mener dette vil give problemer med at rekruttere nye elever, hvis der ikke ydes løn under uddannelsen.

Laves uddannelsen bredere vil det så være svært at opretholde EBCP godkendelse?

De perfusionister der er ansat på centre med få specialer, skal i løbet af den praktiske uddannelse have mulighed for at komme til de centre der varetager disse specialer.

Selvom der var enighed om at samle uddannelse på ét sted, kunne undervisning, i ikke eksamenskrævende specialer fint foregå der hvor disse specialer udføres.

Referent Pia Sprogøe
17.11.2003

Udgivet i Diverse referater.